Protreptik: Selvindsigt og samtalepraksis

Protreptik: Selvindsigt og samtalepraksis

Fra bagsiden:

Protreptik – selvindsigt og samtalepraksis er afrundingen på Ole Fogh Kirkebys mangeårige projekt med at genskabe og forny den protreptiske tradition og er uomgængelig læsning for enhver, som ønsker at arbejde som protreptiker.

I bogen går Ole Fogh Kirkeby i dybden med de bærende tanker bag den nye protreptik.

Læseren får således en teoretisk indføring i translokutionaritetens princip; den grundlæggende erkendelsesteori baseret på funktionen af vores indre stemmer; ordets rolle i erkendelsen og etymologiens betydning; værdiernes funktion i bevidstheden;fornuftens hierarkier og deres forhold til magt; såvel som selvets struktur og metaforik samt relationen til psykoanalysens bevidsthedsmodel.

Protreptik – selvindsigt og samtalepraksis er også en brugsbog, der gennem diverse tematikker, analyser af erfaringen af det andet menneske og eksempler på samtaler giver vejledning i, hvordan man gennemfører protreptiske dialoger.Bogen behandler en række temaer, herunder den psykologiske sans, kroppen, fortællingen, myten, allegorien, analogien, metaforen, den dialogiske begivenhed, retorikken, samtalesymmetrien og det protreptiske ethos.


Titel: Protreptik
Undertitel: Selvindsigt og samtalepraksis
Forfatter: Ole Fogh Kirkeby
Sidetal: N/A
Pris: Kr. 350 inkl. moms
Udgivelsesdato: 21. januar 2016

Dystopisk kriminalroman sat i fremtidens Danmark: Den anden død

Den fallerede detektiv Paulus Holm bliver hyret til at undersøge misligholdte lejemål, men han aner ikke af hvem og hvorfor. Der åbner sig et dyb under ham, tidens skorpe brister, og fra mørket stiger en ondskab frem, som vi hidtil ikke har kendt.

Paulus Holm opdager, at verdens skæbne afgøres hvert øjeblik: Hvad har ret til at være virkeligt, og hvad har ikke? Detektiven besøger en verden, som er ødelagt af videnskabelig og teknologisk revolution og af vandstandsstigninger, religiøse modsætninger og terror.

Kampen mellemutopi og dystopi består i ethvert menneskes eget sind, og som Paulus Holm må vi alle opklare forbrydelser, vi selv har begået, ved at søge sandheden om os selv.

Uden den rejse findes den lykkelige fremtid ikke.

Den anden død er en bog, der leger med kriminalromanens genrer. Det er en fortælling om verdenstilblivelse, science fiction og samtidig en filosofisk og romantisk historie. Bogen efterlader stærke billeder, som vil stå klart i din hukommelsen i mange år.”


Titel: Den anden død
Undertitel: En filosofisk fremtidskrimi
Forfatter: Ole Fogh Kirkeby
Sidetal: 337
Pris: Kr. 200 inkl. moms
Udgivelsesdato: 15. juli 2015

SAMARBEJDSPARTNERE

ZTRONG

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

BÜLOW MANAGEMENT

SAMARBEJDSPARTNERE

PROMENTUM ApS
JAKON A/S
TRAVELHEART

FØLG MIG PÅ SOCIALE MEDIER